Det er ligesom lige meget...

Sad og kiggede lidt ud af vinduet i dag... så gik jeg ind foran skærmen, loggede på de forskellige sider man nu er meldt til... Sad og læste lidt om andre og kiggede lidt på billeder...

Det var DA det gik op for mig... De fleste "venner" er faktisk ret ligeglade med mig og hvad jeg laver...!

WooW Surprise!! DOH

Det er ligesom lige meget om jeg logger på, om jeg laver en status-update, om jeg twitter, om jeg skriver en hilsen eller klikker "synes om". Folk er bedøvende ligeglade med mig og mit liv alligevel...

Så hvad nu? Skal jeg lade som om jeg ikke er klar over det?

Skal jeg bryde sammen i krampegråd, med skælvende vejrtrækninger?

Skal jeg konfrontere dem med det?

Nah.. jeg er åbenbart ikke en person man regner med... og da er det nu engang bare nemmere at lade det blive med det... For det er ligesom lige meget med det alligevel.... Jeg behøver ikke engang at involvere mig i andre og deres lort... Jeg kan bare slappe af og ligefrem nyde tilværelsen nu... Behøver ikke at være bange for at logge på livet længere... Bange for at en eller anden mener det er okay at bruge mig som psykolog... Nå, men så logger jeg på MIT liv, og logger af empatiens uholdbare tilværelse! For DEN er ligesom lige meget nu...