Mandag

Har selv gjort det, og ser andre gøre det... Ny uge, nye muligheder....

Men er det ikke lidt af et selvbedrag? Eller er det fordi jeg har haft den indgangsvinkel til en ny uge i en del år, men kun for at tage en maske på for at vildlede andre der gad at læse det? Er jeg træt af at se den sætning? Træt af at se andre i det samme selvbedrag? Eller er det fordi jeg er en smule depri for tiden?

Ikke nødvendigvis en depression, ej heller en vinterdepression.. mere en skuffelse over mig selv depression.... knap så alvorlig, men seriøs nok til at jeg er bevidst om den og prøver at arbejde mig væk derfra...

Ikke utænkeligt at det er det det er...

Føler jeg er ved en kors vej. hvilken vej skal jeg gå? Skal jeg skrive BOGEN? Skal jeg rejse? Skal jeg købe drømmehuset? Skal jeg arbejde med noget andet?

Hvorfor skriver jeg jeg? Hvorfor skriver jeg ikke vi? Er det fordi jeg ikke er defineret i mine tanker endnu? Er jeg bange for at han ikke vil den samme vej som mig? Eller jeg ikke vil den samme vej som ham?

Når jeg kigger mig omkring, kan jeg lide det jeg ser. Her er ikke 100 % færdigt endnu, men jeg kan se slutresultatet. Og det er tæt på. Men hvad skal der så ske? Og hvorfor skal der ske noget? Kan vi ikke bare leve i det? Hvorfor føler jeg mig rastløs?

Er det fordi jeg er bange for at hvis vi ikke har et projekt sammen, så ser vi noget vi ikke vil se, og går fra hinanden? Jeg har aldrig i et forhold tidligere været så bange for at miste det jeg har.

Er det der skoen trykker, eller er det noget helt andet? Er det fordi jeg ikke kan få et barn, at jeg har gang i projekter hele tiden? For at dulme smerten?

Så må jeg tage min navle op af sofaen, og få noget ud af mandagen i stedet for at stirre den i sænk i dag.... Det kan jeg gøre i morgen....