DOH!!

Hvorfor lige mig hver gang?

Det er det spørgsmål jeg stiller mig selv ret tit…

Det er ligesom at det altid er mig det skal ramme…

Ja, jeg ved… Der er en milliard trillion andre der har meget værre end mig, men jeg kan bare ikke bruge det til en skid!

Det er stadigvæk træls, opslidende, deprimernede at det rammer mig evig altid.

Man snakker om denne finanskrise, der har varet i et års tid… DOH!! Not true, den har varet i 2-3 år nu, men den har bare ikke ramt alle på en gang. Jeg har så levet i den i en lang tid nu… At jeg så nu mærker den på rygraden, i nakken, i hovedet, ja over det hele, er fordi jeg er udslidt. Jeg er kørt der ud nu, hvor jeg bare ikke kan mere.. Også alligevel… jeg skal nok klare det alligevel.

Hvad er der da sket??

Den korte eller den lange…

DOH den korte… den lange er alt for depri..
1. Min mor får cancer diagnosen 19 maj 2005

2. Min æggebakke og rugekasse fjernes i september 2005 og vi havde ingen børn… og nu kan vi ikke få nogle…

3. Vi (my one true love og jeg) køber roden til alt ondt august 2006

4.Vi sætter lejligheden til salg januar 2007

5. Min mor forlader min verden den 2 juli 2007 – 9 dage efter jeg blev gift med my one true love

6. December 2007 mister min mand hans arbejde

7. Januar 2007 sætter vi roden til alt ondt til salg

8. 14 marts 2008 er roden til alt ondt færdig bygget og vi overtager, hvor vi så overraskes meeeget af alle de fejl og mangler der er.

9. Maj 2008 efter 14 mnd. er lejligheden endelig solgt!! Men med en halv mille i tab.

10. Vor bank fucker os igen og igen… til en pris af 20.000 kroner pr. mnd.

11. Siden den 14 marts 2007 har vi kæmpet med alt: telefon/internet/tv – udbyder, bygherren på roden til alt ondt der ikke gider udbedre deres fejl og mangler så vi kan få solgt og redde det jeg har efter min mor: et lille sommerhus vi kalder Sumpen;) mistet arbejde pga finanskrisen (flot julegave min ”chef” kom med.. Lige meget hvad vi har rørt ved, er der et eller andet der er gået galt!! Ikke engang da vi købte rullegardiner til vort soveværelse gik det godt!! De leverede de forkerte, i forkert farve og str. COME ON!! Roden til alt ondt er gået så meget ned i pris og værdi at vi ikke kan få et lån i banken længere… så vi kører videre med en kredit der koster 20.000 om måneden. Jeg aner ikke hvor pokker jeg skal søge et job…. Der er næsten ingen ting ledig inden for mit område… de har lige varslet fyringer der hvor min mand arbejder…

Ja og jeg kan fortsætte i det uendelige… men gider jeg det? Nope…

 Jeg siger bare det….

Come on life…. You haven’t even given me your best shit yet!! I´m ready!! Give it to me, and spare the others… I can take it!!


Because I don´t give a damn anymore!!