Det gør ondt!


Jeg savner dig så meget!

Du var et godt menneske! Du var fuld af liv, og af glæde over livet!

Du og jeg havde mange gode snakke sammen. Jeg savner dem, og jeg savner bare det at sidde ved bordet overfor dig og dele historier. Historier om livet, om det at leve.

Man behøver ikke altid at skulle snakke om de dybe ting. Mange gange er det dejligt at tale om oplevelser. Om at dele det med andre. Og det gjorde du og jeg. Og samtidig som vi gjorde det, fik vi jo også med nogle livslektioner vi begge to kunne bruge.


Jeg glæmmer aldrig min bryllupsdag. Tidligt om morgenen stod jeg op. Min kommende mand, din søn, sov stadig... Jeg lavede kaffe og sad udenfor og nød solen og fuglene. Så stod du op, og vi sad der og drak kaffe og bare lyttede til det hele. Det var en af de bedste stunde jeg har haft med dig. For du vidste bare at det jeg havde brug for var nærvær og ikke andet.

Jeg savner dig så meget!

Men jeg ved du har det godt nu.




Tak min kære svigefar!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv